ADVARSEL: Du benytter en ældre browser og visse elementer på siden vises muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler at du skifter til en nyere browser såsom Chrome, Edge eller Firefox.

Vinterdæk, sommerdæk eller helårsdæk?
Din ultimative guide til dækvalg

Vinterdæk, sommerdæk eller helårsdæk – hvad skal du vælge?

Når årstiderne skifter, skifter også kravene til dine dæk. Men hvad er egentlig forskellen på sommer-, vinter- og helårsdæk? Hvornår skal du skifte – og hvorfor? Og hvad siger lovgivningen?

I denne artikel guider vi dig igennem de tre dæktyper, deres egenskaber og det rette tidspunkt at skifte – med særligt fokus på de nye danske regler for vinterdæk, der træder i kraft 1. juli 2025.



Forskellen på sommer-, vinter- og helårsdæk Sommerdæk

Sommerdæk er designet til varme temperaturer og tørre/våde veje. De har:

  • Langsgående riller og mindre dræningskanaler, som effektivt leder vand væk.
  • Lav rullemodstand og mindre friktion, hvilket giver bedre brændstoføkonomi.
  • Stærke køreegenskaber på opvarmet asfalt

Men: Sommerdæk mister fleksibilitet og vejgreb ved lave temperaturer og er ikke egnede til vinterføre.

Vinterdæk

Vinterdæk er optimeret til kolde og glatte forhold. De har:

  • Mange små lameller og krydsende riller, som forbedrer vejgrebet på sne, is og sjap.
  • En blødere gummiblanding, der forbliver fleksibel ved lave temperaturer.
  • Markant bedre bremseevne i glat føre – op til halveret bremselængde sammenlignet med sommerdæk.
Nyt lovkrav:

Fra 1. juli 2025 skal vinterdæk være mærket med 3PMSF-symbolet (Three Peak Mountain Snowflake) for at være lovlige ved vinterføre. Dæk med kun M+S-mærkning er ikke længere tilstrækkelige.

Helårsdæk
  • Riller i midten som sommerdæk.
  • Skrå lameller og mønstre som vinterdæk.
  • Gummiblanding tilpasset moderate temperaturer.

De er ideelle til bilister med begrænset kørselsbehov, som primært kører i byområder med ryddede og saltede veje. Hos NDI har vi kun helårsdæk med 3PMSF, så du er dækket ind hele året – også under vinterføre.

Hvornår skal du skifte dæk? Sommerdæk

Skift til sommerdæk, når temperaturen stabilt ligger over 7°C – typisk omkring påske. De giver optimalt vejgreb og lavere brændstofforbrug i varmt vejr.

Vinterdæk

Skift til vinterdæk, når temperaturen falder til under 7°C – ofte omkring efterårsferien. Vent ikke til sneen falder – vinterdæk handler om temperatur, ikke nedbør.
Fra 1. juli 2025 er det lovpligtigt at bruge vinterdæk med 3PMSF-mærkning ved vinterføre. Det er førerens ansvar at sikre, at dækkene er egnede. Overtrædelse kan medføre bøder.

Helårsdæk

Helårsdæk kan bruges hele året, men skal være 3PMSF-mærkede for at være lovlige ved vinterføre. De er praktiske, men har typisk ringere bremseevne end vinterdæk under ekstreme forhold.

Lovgivning og anbefalinger
  • Fra 1. juli 2025: Sommerdæk og M+S-dæk uden 3PMSF er ulovlige ved vinterføre.
  • 3PMSF-mærkning er din garanti for, at dækket er testet og godkendt til vinterkørsel.
  • Politiet vurderer, om der er tale om vinterføre – sne, is, sjap eller frost.
  • FDM og Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler vinterdæk eller helårsdæk med vinteregenskaber i vintermånederne.
Gode råd til dækskift
  • Skift i god tid – værkstederne har travlt, når den første frost rammer.
  • Tjek dækmønster og lufttryk regelmæssigt.
  • Vælg dæk, der matcher dit kørselsbehov og klima.
  • Skal du på skiferie? Tjek reglerne i de lande, du kører igennem – mange har lovkrav om vinterdæk.

Vores bud på gode vinter-, sommer- og helårsdæk

Nu er du forhåbentligt blevet en smule klogere på, hvornår du skal skifte dine dæk, men ved du også, hvilke dæk du skal bruge? Vi kommer her med konkrete bud på de tre forskellige dæktyper, så du kan være godt klædt på – uanset sæson og valg af dæk.

Sommerdæk: Toyo Proxes Comfort

Proxes Comfort er et sommerdæk, der ligger i top-5 i flere store dæktests og har vundet prisen som det mest støjsvage dæk. Det er udviklet til at levere høj stabilitet og komfort til den daglige kørsel. Trådmønstret og den indvendige struktur er med til at skabe den forhøjede stabilitet ved høj fart samt en utrolig god bremseevne.

  • Høj bremseevne i både vådt og tørt vejr
  • God stabilitet i høj fart og førsteklasses køreegenskaber

Helårsdæk: Nexen N’Blue 4SEASON

Er du i stedet på jagt efter et godt helårsdæk, er Nexen N'Blue 4SEASON et godt bud. Dækket er opbygget af 3D-sipes og runde og V-formede riller, der tilsammen skaber et godt greb på vejen uanset vejr og vejens tilstand.

  • Høj performance i både tørt og vådt vejr.
  • Gode køreegenskaber i sne og frost.

Vinterdæk: Hankook WINTER I*CEPT RS3

På vinterdæk-fronten kan du komme ekstremt langt med Hankooks WINTER I*CEPT RS3. Her får du et exceptionelt godt dæk til vinterkørsel med stabile køreegenskaber selv i snevejr. V-formede riller forbedrer friktionsmodstanden, og 3D-sipes forbedrer bremseegenskaberne. Forgængeren til dækket har ligeledes klaret sig super godt i tests, og dette er kun en forbedring.

  • Dræningsteknologier giver sikker kørsel på våde vinterveje.
  • Fleksible køreegenskaber selv i lave temperaturer.

Se opsummeringen

Hvis du fortrækker at få hele forklaringen på video så se med her. Biljournalist Henrik Dreboldt fra Kuffert og Kørehandsker gennemgår her de tre forskellige dæktyper og kigger nærmere på de vores gode bud.
 


Så er der ikke andet tilbage end at sige fuld fart fremad – med de rette dæk selvfølgelig!

 

Brug for rådgivning?

Kontakt vores konsulenter for yderligere hjælp og rådgivning.

Kontakt en salgskonsulent

Brug for nye personvognsdæk?

Se vores store udvalg af sommer-, vinter- og helårsdæk fra bl.a. Hankook, Toyo, Nexen mf.

Se her

Vis flere indlæg
NDI Group A/S

Merkurvej 7
6650 Brørup
Danmark

CVR: 81203113

Brug for hjælp?

Ring på:
7615 1000

Mandag-torsdag:
7:30-16:00
Fredag
7:30-15:00

Find det hurtigt

Kontakt
Om NDI Group
Karriere

  • Visa
© 2025 NDI Group A/S

 

WEBSHOP